Rammer & Gejl - Knald Gode Ben

MTB dæk

De fleste ryttere er klar over, at kan have tendens til at blive fyldt op med mudder, men hvad der er lige så vigtigt - hvis ikke mere – er dækkets evne til ”rette sig ud" efter påvirkning. Også kaldet "rebound".

Rebound

Lige som i forgaflen, handler det altså om hvor hurtigt eller langsomt dækket reagerer.

Jo hurtigere dækkets rebounds er, jo mindre friktion har det i forhold til et dæk med langsommere rebound. Hjulets hårdhed i gummiblandingen betyder noget for dets stødabsorberende evne og greb.



Schwalbe Racing Ralph - et hurtigt dæk til hårdt underlag

Friktion betyder tab af energi – i dette tilfælde fart. Men på MTB udgør farten ikke det hele. Trækkraften skal være god i vanskelige passager, og her kræves selvsagt, at dækket kan få ordentligt fat. 
Begrebene ”klæbrig” og ”langsom” er forskellige egenskaber ikke det samme som ”blød” og ”lav durometer”.

 

Durometer
Begrebet står for den relative hårdhed af hjulet, og er angivet med et A-tal. 100A svarer til meget hårdt plastic, og 0A er så blødt at der ikke er nogen rebound. Begge dele selvfølgelig påvirket af dæktrykket.

Derudover har nogle dæk "dobbelt compound" dæk, der kombinerer lav friktion i midten med langsom rebound og bløde sider, hvor du har mest brug for det i sving, på rødder osv.


Især på fordækket kan det være en fordel med disse dobbelt compound dæk, så du får optimale styreegenskaber og lille friktion, når det går lige ud.

 

Bløde dæk er langsommere end hårde, og på flade strækninger eller hårde spor, hvor det går rimelig stærkt, er det godt med en hurtig rebount. Her kan man bruge al energien til at drive cyklen fremad.

       
Ekstremt mudderdæk

Men når ”grippet” begynder at forsvinde - for det meste, når rødder og sten i skoven bliver våde - kan dækkenes evne til at ”klæbe” til underlaget gøre en enorm forskel i din evne til at kontrollere din cykel i ”lav-trækkraft” situationer.

Og da mere kontrol betyder mere sikkerhed - og mere sjov – kan det være en fordel at vælge dæk med langsom rebound, især i løbet af efteråret og vinteren. Men det går selv sagt ud over hastigheden.

 

Der er dog også den lille krølle, at nård det er rigtig tørt, som det har været i den sidste lange tid, kommer der dog så tykt et støvlag, at de små knopper igen må erstattes af lidt grovere mønster, hvis det skal lade sig gøre at komme op ad bakkerne og stå ordentligt fast i svingene. Blød gummiblanding gør det ikke alene, som på asfalt.

 

Men igen: Det er lidt af en trosretning, hvornår man skal skifte, for grovere dæk trækker selvfølgelig også mere mudder med op og gør hele cyklen tungere, samtidig med at rullemodstanden øges.

Cykeldækfabrikanter kalder langsom rebound dæk enten "sticky", "slow", eller endog "slow rebound". Man må ikke forveksle langsom rebound eller klæbrigt dæk med blød eller lav "durometer" dæk.

 

Brede eller smalle dæk?
Nogle typer af jord og sportyper kræver dæk med andre karakteristika. Hvis du kører i mudder, der har tendens til at holde fast og klæbe til ting, skal du vælge dæk med færre, bredt fordelt knopper.

Men der er et par andre ting at overveje: Det første er, at mudderdæk som regel skal være smallere end normalt, for at kunne synke ned og finde trækkraften: så gå en størrelse ned i bredde i forhold til din sommerslidbaner. Derudover skal du huske, at hvis du kører på asfalt med de helt bløde dæk, bliver de slidt hurtigere.

Ved kraftige påvirkninger som tekniske nedkørsler (f.eks. stejle m. sten og rødder) anbefales det at gå op i bredde på forhjulet.


Sørg altid for at have det groveste mønster foran
; hvis du ikke kan styre, kan du ikke køre. Det er derfor så mange vælger f.eks. Schwalbe Racing Ralph bagpå og Nobby Nic foran. Især på det forreste dæk er det vigtigt, at der er mønster på skuldrene af dækket, så der bliver bid ved sten og rødder.
Nogle fabrikanter anfører på dæksiden, hvilken vej dækket skal vende, alt efter om det er monteret som for- eller baghjul.
Andre producerer dæk, som udelukkende er til for- eller bag.


Specialdæk

Og så er der jo også specialdæk som f.eks. pigdæk til kørsel på is og hård sne.


Pigdæk

De virker, og hvis man først har prøvet at alt forsvinder under en på en brøkdel af et sekund, synes man endda, at de virker fantastisk, men de er tunge så det virkelig kan mærkes. Så det er ikke nogle dæk, man sætter på fordi de ”måske bliver lidt glat”.

 

Til specialdæk hører også f.eks. dette Schwalbe Big Apple City, som er et asfaltdæk udviklet til mountainbike. Lækkert at have på et sæt ekstra fælge, så man kan køre mere lydløst og mere jævnt til og fra arbejde, eller en god tur på landevejen.

Schwalbe Big Apple City